Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Isblomsten


Beskrivelse


Fantasy. Cornelia finder et smykke af iskrystaller, og da hun tager det på, bliver hun kold og hårdhjertet. Hendes veninder i superheltegruppen W.I.T.C.H. kan ikke forstå, hvad der er i vejen med hende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2004

af

af

Vera Jensen

d. 13. aug. 2004

W.I.T.C.H. er en gruppe af pige-superhelte, der hver især har nogle specielle superevner, og tilsammen udgør de et uovervindeligt team. Denne gang er det en af pigerne Cornelia, der kommer i den onde isdronnings magt, da hun finder et isblomstersmykke og tager det på. Cornelias hjerte forhærdes, og hun støder sine venner bort fra sig. Isdronningen er ved at overtage magten i De Tusind Floders Land, og hun vil gøre Cornelia til sin arving. Det er en letlæst bog, der henvender sig til 10-14-årige piger. Bogen er på niveau med de andre bøger i W.I.T.C.H.-serien, selv om jeg foretrækker tegneserieversionerne. Bogen består af 9 overskuelige kapitler, der igen er inddelt i tydelige afsnit. Historien er desuden illustreret med adskillige helsidestegninger i stærke farver. Tegningerne er i den samme tuttenuttede romantiske stil, som vi kender fra tegneserierne. Harmløs populær underholdning til pigeværelserne. Forsiden appellerer til målgruppen.


Berlingske tidende

d. 30. okt. 2004

af

af

Birgitte Grundtvig

d. 30. okt. 2004