Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Isams historie : fra flygtning til fængsel : en dansk araberdreng fortæller


Beskrivelse


Historien om den 18-årige dreng Isam Maarouf (f. 1984) med udlændingebaggrund, der allerede har været dybt kriminel i årevis. Han fortæller fra fængslet om sit liv, sin families flugt fra det krigshærgede Libanon, og om et behandlersamfund, der ikke kan stille noget op med ham og som han kun har foragt tilovers for.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2003

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 28. apr. 2003

Historien om Isam er historien om en af de mange drenge med indvandrerbaggrund, som er endt som kriminel. Michael Børsting lærte Isam at kende i 2002 i forbindelse med en artikelserie til B.T. : Generation FUCK dig. Dengang var han 18 år, og han havde allerede tilbragt mange år i lukkede og åbne institutioner. I artiklen udtalte han, at han var træt af "alt det pædagog-fis", helst af alt ville han i fængsel, få overstået sin straf og komme videre med sit liv. Det er Isam selv, der fortæller her. Han kom til Danmark som 1-årig; da han starter i skolen, starter problemerne. Isam har svært ved at koncentrere sig, og han har et voldsomt temperament. Da han er 12 år går han på den 7. skole i Odense, og han er stemplet som ballademager. Det starter med småkriminalitet, og ved bogens slutning er han blevet idømt 2 1/2 års fængsel, så hans ønske om at komme i fængsel bliver opfyldt. Ifølge Isam er problemet, at man i Danmark er alt for blødsødne; samfundet skal slå hårdt til med det samme, også selv om den unge er under den kriminelle lavalder, det er det eneste, han har respekt for. I bogen er der ingen svar på, hvorfor det er gået så galt, og hvad der skal til for at få Isam og lignende til at tilpasse sig samfundet, men man får et godt indtryk af, hvordan tankegangen er hos nogle af de unge indvandrere.


Kristeligt dagblad

d. 14. juni 2003

af

af

Runa J. Kähler

d. 14. juni 2003