Bøger / skønlitteratur / roman

Isabelles valg


Beskrivelse


Isabelles familie er endt på fattiggården, og da moderen og søsteren dør, vælger Isabelle at gifte sig med en fremmed i håb om at skabe et bedre liv for sig selv og sin lillebror. Men det viser sig, at de er kommet fra asken og i ilden, og fremtiden ser dyster ud. For læsere af historiske romaner om stærke kvinder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2023

af

af

Lone Simonsen

d. 3. mar. 2023

Isabelles familie er endt på fattiggården, og da moderen og søsteren dør, vælger Isabelle at gifte sig med en fremmed i håb om at skabe et bedre liv for sig selv og sin lillebror. Men det viser sig, at de er kommet fra asken og i ilden, og fremtiden ser dyster ud. For læsere af historiske romaner om stærke kvinder.

I Yorkshire i 1876 har Isabelle måtte begravet sin mor og søster, og livet på fattiggården ser dystert ud for hende og lillebroren. For at undslippe den triste fremtid som tjenestepige, vælger Isabelle at gifte sig med hedebonden Farrell, men det viser sig hurtigt, at livet som bondekone heller ikke er let - og slet ikke med en fordrukken og kriminel ægtemand. Isabelle møder den lokale godsejer, og de forelsker sig. Men deres kærlighed har svære kår, da de begge er gift, og Farrell vil aldrig slippe Isabelle ud af sine kløer.

En historisk roman om 1800-tallets England, der på glimrende vis beskriver, hvor ringe vilkår datidens kvinder havde, uanset om de var gift eller ej. Isabelle er en stærk kvinde, der ranker ryggen og kæmper for at skabe sig et liv på Hedegården, til trods for at manden er en doven og brutal tyv, som må stikke af efter et mislykket tyveri. Isabelle forelsker sig i godsejeren Ethan, som gengælder hendes følelser, men de må sande, at kærlighed ikke overvinder alt. En velskrevet roman med noget på hjerte.

Lisa Kleypas, Tessa Dare, Barbara Bickmore og Georgette Heyer har også skrevet historiske romaner om stærke kvinder.