Bøger / skønlitteratur / roman

Invitation til mord


Beskrivelse


Krimi. Et mord er annonceret til at finde sted under et større middagsselskab. Alligevel forbløffes deltagerne da det virkeligt sker, men heldigvis er miss Marple på besøg i byen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2014

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 17. jan. 2014

To ærkebritiske "who-dunnit" krimier. På trods af over 50 år på bagen og fraværet af nymodens remedier som fx mobiltelefoner, føles bøgerne langt fra outdatede og vil appellere til læsere i alle aldre. De nye forsider signalerer ikke umiddelbart krimi, men er elegante og pirrer nysgerrigheden, og sammen med den velkomponerede bagsidetekst, sælger det bøgerne godt.

Rosenkilde & Bahnhoff er i gang med at genudgive nogle af den britiske krimilitteraturs største forfatterskaber. De begyndte med Doyle og Sayers, og nu er tiden så kommet til alle tiders største krimidronning. Vi har at gøre med to af Christies mest elskede og anerkendte krimier med den elskelige Miss Marple i rollen som den skarpsindige opklarer. Christie selv var yderst tilfreds med Døden kommer med posten, (DK udg. 1960), om end det nok er Invitation til mord, (DK udg. 1951), som er mest kendt og hvis handling har været brugt i flere film og teaterstykker. Oversættelsen bygger stadig på de danske originaludgaver, men er blevet en smule opdateret således at sproget føles mere flydende ( nogen drastisk ændring er der dog ikke tale om).

Flere af Christies bøger blev i 2007 genudgivet af Asschenfeldt i et mere moderne layout. Invitation til mord blev udgivet som Et mord bekendtgøres.

Klassisk puslespils krimi. Haves udgaverne fra 2007 i nogenlunde stand er indkøb ikke en absolut nødvendighed, men det let opdaterede sprog og den lidt større typografi, taler for en genanskaffelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Inge-Lis Nielsen

d. 5. apr. 2019

Agatha Christie har til skueplads for mordene i sin 50. kriminalroman atter valgt et landsbymiljø, denne gang dog ikke Miss Marples egen landsby, men nabobyen Chipping Cleghorn, hvor Miss Marple heldigvis er på besøg og med sin sædvanlige milde skarpsindighed afslører morderen. Invitation til mord udkom på dansk i 1953 og 1963, og det må nu være tid at supplere til et stort eksemplartal.


Nationaltidende

d. 20. juli 1951

af

af

Jørgen Budtz-Jørgensen

d. 20. juli 1951