Bøger / faglitteratur

Intelligente barrierer : om at udfordre og motivere sig selv


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2013

af

af

Mette Fersum

d. 11. sep. 2013

Bogen henvender sig til individer og organisationer. Formålet er at identificere og bearbejde indre mentale barrierer, så man kan yde det optimale i en organisation. Det er en bog om at motivere og udfordre sig selv. Egnet som selvhjælpsbog.

Forfatterne er hhv. managementkonsulent og erhvervspsykolog, og begge arbejder med ledelse og karriere. P.H. har skrevet flere bøger om ledelse. Der indledes med teori om forskellige barrierer i organisationen, som kan være sunde eller usunde. Kapitlet afsluttes med en øvelse i barriere-kortlægning med reflekterende spørgsmål fx Hvor søger potentialet hen i organisationen? Hvor er der innovation og nytænkning? Hvilke barrierer er der for implementere nye visioner? Barriererne bliver intelligente, når man handler hensigtsmæssigt ud fra de givne omstændigheder. I kapitlet om vision og motivation: Hvad vil du, kan du og skal du? kan man kortlægge sin personlige vision. I kapitlet om ressourcer og motivation handler det om at sætte fokus på positive følelser, engagement, relationer, mål og realisering. Der er mange forskellige værktøjer indenfor coaching m.m. www.intelligente-barrierer.dk.

I genre med Dit engagement! udfold din energi og bring dig selv og din organisation i topform, 2011.

Bogen kommer fint rundt om emnet, som er relevant, fordi mange organisationer forventer man er omstillingsparat og forandringsvillig. Der kommer mange af denne type bøger. Jeg synes noget af indholdet går igen i andre bøger om motivation.