Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Insolitus


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. En ung kvinde er havnet i en fremmed verden, hvor hun hverken forstår sproget eller menneskenes adfærd. Eller er der i virkeligheden snarere tale om en ond drøm? Eller måske om et hallucinatorisk mareridt?

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2013

af

af

Steffen Kronborg

d. 2. maj 2013

For tegneserielæsere med interesse for mediets grænseområder.

Med én tegning pr. side i pocketbogsformat fortæller Insolitus en uheldsvanger historie om en ung kvinde, der befinder sig i en form for limbo, et ingenmandsland, hvor hun hverken kender spillereglerne eller forstår de begivenheder, hun er en del af. "Insolitus" er latin for at være uvant med noget, og beretningens hovedperson er tydeligvis uvant med den virkelighed, hun færdes i. Eller skyldes hendes desorientering snarere et omfattende narkotikamisbrug, som gør det vanskeligt for hende at dechifrere omverdenen? Henrik Rehrs beretning rummer flere spørgsmål end svar og er måske i virkeligheden snarere en beretning om eksistentiel utilpassethed end en logisk sammenhængende fortælling om årsager og virkninger. Jan Solheims computerbaserede tegninger i en ekspressiv streg og en suggestiv gulbrun farvelægning understreger på udmærket vis historiens feberagtige grundstemning.

Henrik Rehr har i flere af sine senere værker udforsket grænseområdet mellem kunstbogen og tegneserien. Historiens uhåndgribelige atmosfære af ensomhed, undertrykte følelser og latent vold giver mindelser om indholdet i Hans Otto Jørgensens og Halfdan Piskets tegneserie Vold, (2009).

Jan Solheims præcise og skæbnetunge billedside er hovedattraktionen i et dystert og gådefuldt værk, hvis rødder kan spores helt tilbage til en kort tegneserienovelle med titlen "Infection" i tegneseriebladet Achtung fra 1994.


Jyllands-posten

d. 30. maj 2013

af

af

Tom Hermansen

d. 30. maj 2013


Information

d. 31. juli 2013

af

af

Matthias Wivel

d. 31. juli 2013


Strip!

Nr. 62 (2013)

af

af

Martin Weinreich

Nr. 62 (2013)