Bøger / faglitteratur

Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde


Beskrivelse


Denne forskningsantologi bidrager med et kritisk og konstruktivt perspektiv på begrebet inklusion og på det tværprofessionelle arbejde med inklusion og udsathed i forhold til børn og unge. Antologien beskæftiger sig både med de dilemmaer, muligheder og udfordninger, der kan opstå i forhold til de børn og unge, der befinder sig på grænsen af fællesskabet, og dem, der gør sig gældende for de professionelle, der skal samarbejde om inklusionsopgaven med afsæt i forskellige fagligheder. Pædagogikken har altid beskæftiget sig med ideale forestillinger om børn og unges deltagelse i fællesskabet. Fællesskaber påstår imidlertid ikke kun på baggrund af sådanne forestillinger om, hvad der binder os sammen, men også ud fra de grænsedragninger, der sker, når mennesker samles og danner grupper. Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde handler derfor også om, hvorfor nogle børn og unge befinder sig på grænsen af eller uden for fællesskabet, og hvorledes deres udsathed produceres. I dette felt mellem inklusion og eksklusion positioneres forestillingerne om det professionelle samarbejde som et sted, hvor problemstillinger i forhold til inklusion og udsathed kan forløses. Antologien har som sin ambition at præsentere forskning, der fra forskellige perspektiver undersøger forestillinger og praksis omkring udsathed, inklusion og tværprofessionelt samarbejde. Den er således i sit udgangspunkt kritisk og reflekterende i forhold til pædagogisk praksis bredt forstået, men har også som intention at udvikle bud på, hvordan de professionelle dilemmaer kan analyseres og håndteres.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2016

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 2. sep. 2016

Forskningsantologi om inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde. Bogen har relevans for for alle pædagogiske faggrupper, som arbejder med børn og unge, og især for studerende indenfor disse faggrupper.

Antologien er i tre dele med fokus på hver af bogens tre begreber: inklusion, tværprofessionelt samarbejde og udsathed. Forfatterne analyserer på den pædagogiske praksis i daginstitutioner og skoler med fokus på disse tre begreber og viser på den baggrund pædagogiske veje frem.

Bogen er en teoretisk velfunderet, forskningsbaseret og meget interessant udgivelse for alle, der brænder for de udsatte børn og unge. Det er en sprogligt tung og krævende udgivelse, men en pædagogisk guldgrube af relevant viden.

Der er meget fokus på både inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde i den pædagogiske verden og den pædagogiske debat. Der findes derfor også megen ny og interessant litteratur om disse faglige begreber. Vil man fordybe sig yderligere, kan man læse videre i titler som Inkluderende skolemiljøer - elevernes rollerUdsatte børn og unge og Udsatte børn og ungeDer er meget fokus på både inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde i den pædagogiske verden og den pædagogiske debat. Der findes derfor også megen ny og interessant litteratur om disse faglige begreber. Vil man fordybe sig yderligere, kan man læse videre i titler som Inkluderende skolemiljøer - elevernes roller og .


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 24. okt. 2016

af

af

Thomas Dam

d. 24. okt. 2016


Danske kommuner

Årg. 47, nr. 31 (2016)

af

af

Preben Siggaard

Årg. 47, nr. 31 (2016)


Dansk pædagogisk tidsskrift

2017, nr. 4

af

af

Niels Rosendal Jensen

2017, nr. 4