Bøger / faglitteratur

Ingrid Jespersen og hendes skole


Beskrivelse


I 1894 åbnede Ingrid Jespersen sin skole i en villa på Østerbro, da hun i 1930 holdt sin afskedstale var det for en stor, velrenommeret gymnasieskole i stadig vækst. Om skolens udvikling og hendes pædagogiske innovationer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2003

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 7. aug. 2003

Denne bog er både en biografi og en skolehistorie. Ingrid Jespersen, grundlæggeren af Ingrid Jespersens Gymnasieskole, var virkelig et barn af sin tid præget af det moderne gennembrud og tankerne om kvindens frigørelse. Allerede som barn satte hun sig som mål, at starte sin egen skole, hvor den ny pædagogik kunne gennemføres, og hvor vægten blev lagt på at gøre eleverne til selvstændigt tænkende individer. Hendes familie støttede hende i og hjalp hende økonomisk med at føre sin drøm ud i livet. Ingrid Jespersens tanker om pædagogik og skole og hendes radikale opfattelse af pigerne/kvinderne og deres muligheder ses i hendes taler gennem alle årene til eleverne ved skoleårets afslutning og ved jul. Bogens kilder er Ingrid Jespersens Gymnasieskoles arkiv, erindringer fra tidligere elever og familie, kilder fra Kvindehistorisk Samling samt personlig brevveksling med Inger Daelhoff-Nielsen, en tidligere elev. Umiddelbart virker bogen lidt "altmodisch" med sit objektive, nøgterne sprog, sine tætbeskrevne sider og de lidt uskarpe gengivelser af gamle fotografier. Men den fanger lige så stille sin læser ind. Udover at give en god oplevelse bliver man også klog på kvinde-, skole- og samtidshistorie omkring århundredeskiftet. – Interessant læsning.