Bøger / skønlitteratur / roman

Inés og Bøg - et døgn


Beskrivelse


En hverdagshistorie om et døgn i ægteparret Inez og Bøgs liv, hvor de hver især fylder dagen med stort og småt og reflekterer over de konflikter og hændelser, der har formet og måske ikke helt har sluppet dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2019

af

af

Helle Winther Olsen

d. 25. okt. 2019

En hverdagshistorie om et døgn i ægteparret Inez og Bøgs liv. Et par i 40'erne, der sådan set ser ud til at have det fint, men hvor de små dramaer alligevel dukker op. En roman for de knap så læsevante, hvor genkendelighed i hverdagens konflikter spiller en rolle. Enkel og tilgængelig læsning.

Bøg er forsikringsmand "between jobs", men med en stilling som erhvervstaksator stillet i udsigt. Hans kone Inez er sygeplejerske og mor til teenagedatteren Else. De er begge omkring de 40 og bor og lever, som man gjorde i 1990'erne. Men i løbet af døgnet er der stunder til reflektion og erindring om både godt og ondt - bl.a. et tidligere ægteskab, vuggedød, Bøgs højreradikale søn m.fl.. Minder som for Bøgs vedkommende er præget af, at hans mor ligger for døden. En mor som han ingen varme følelser nærer for, og som han bebrejder farens selvmord for længe siden. Det øvrige persongalleri - søskende, veninder og sexpartnere - omslutter også et betydningsfuldt døgn i parrets liv. Forfatteren er psykolog og forfatter til flere romaner om parforhold og mænd.

Et portræt af almindelige mennesker, hvis almindelige liv rummer drama og konfliktstof, som opstår i relationer mellem forældre, søskende, partnere, venner og børn. Historien skildres med flashbacks og med sans for mange detaljer og knap så meget dramaturgisk nerve. Sprogligt lettilgængelig.

Om mænd og parforhold skriver fx Jens Chr. Grøndahl, Martin Kongstad og Morten Sabroe med større kompleksitet.