Indrejse

Det er de korte, minimalistiske former der karakteriserer både prosaen og lyrikken i disse års danske litteratur, men i forhold til denne "mainstream" er Keld Zeruneiths nye digtsamling en markant undtagelse. Her er tale om et stort sammenhængende digt, komponeret i otte afsnit, som hver især består af et vekslende antal digte. Tilsammen udgør teksterne forløbet i en udviklings- og erkendelsesproces. Med udgangspunkt i en dybtliggende personlighedskrise - en lammende oplevelse af at befinde sig i en klokke af is - søger jeget at finde vejen ud, der på én gang går indad i det ubevidste, men ikke mindst tilbage i fortiden og den personlige livshistorie. Der er stærke kræfter og lidenskaber på spil i digtene. På en gang "som en nedsmeltning/ hvor alt det gamle ragelse/ smelter for mig/, og samtidig en søgen efter identitet og den skjulte sammenhæng i livet frem mod en hel og uspaltet personlighed, hvor krop og hoved, følelse og tanke hænger sammen. Samlingen er et stort anlagt forsøg på at sammenfatte et personligt udviklingsforløb og give det kunstnerisk form, båret af den tro på menneskelig udvikling og individuation, som KZ i sin egenskab af litteraturhistoriker også har fremskrevet i sine biografier om Emil Aarestrup, (Den frigjorte, 1981), Johs. Ewald, (Soldigteren, 1985), og Sophus Claussen, (Fra klodens værksted, 1992).

Læs hele vurderingen