Bøger / skønlitteratur / roman

Indicier


Beskrivelse


Kriminalroman. En ung kvindelig anklager kommer op mod en stjerneadvokat i en kompliceret retssag, men klarer sig igennem via sin tro og et stærkt kristent netværk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2005

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 6. okt. 2005

Forfatteren til denne krimi er en erfaren herre. I USA har han foreløbig udgivet 16 romaner, slægtsromaner og krimier. Dette er én af retssalskrimierne: en ung kvindelig anklager kommer uventet op mod én af Californiens stjerneforsvarere, dels fordi hendes chef tror på hendes evner, dels fordi han selv bliver myrdet i handlingens løb. Den unge heltinde føler sig flere gange i handlingens løb overmatchet, men hun kommer igennem det, dels fordi hun har en stærk, kristen tro, dels fordi hun nyder godt af et stærkt, troende netværk. Man beder meget for hinanden i denne roman, i hvert tilfælde blandt "heltene", og så er det oplagt, at der ikke bandes eller omtales sex i handlingen. Undervejs i læsningen følte jeg flere gange, at denne krimi har en stærk lighed med bøger skrevet af Mary Higgins Clark. Derimod ligner bogen ikke ret meget retssalskrimier fra fx John Grisham. Tracy, den unge anklager, er i øvrigt i romanens løb, involveret i tre forskellige retssager (og én forelskelse), og det er helt anderledes af og til ikke at have forsvareren som helten. Bogen er nydeligt trykt med pæne læselige typer, så den vil være velegnet til de ældre mennesker, der nok også vil udgøre den største del af læserskaren.



Informationer og udgaver