Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Indianernes guld : en komedie i seks akter


Beskrivelse


Drama. En handelsmand har narret guld fra en indianerhøvding i det vilde vesten. Sheriffens udkårne Sussi bliver kidnappet, og nu går den vilde jagt - på både guld og Sussi! Kan spilles af børn fra 10-11 år, ca. 19 roller.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2002

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 19. aug. 2002

Cowboys og indianer har altid være populære i børnenes univers. Her kommer et nyt dramastykke i seks akter, hvor børn og unge får chance for at udleve cowboydrømmen på en scene. Vi befinder os i det vilde vesten, og stykket tager sin begyndelse på baren "The Red Bull". Her bliver vi præsenteret for sheriffen og hans udkårne Sussi. Sussi bliver senere kidnappet, og som løsepenge, forlanges fire guldklumper, som Gamle Joe, har franarret en indianerhøvding. Nu begynder kampen for at befri Sussi, men det hele ender ikke som planlagt, for Sussi har forelsket sig i en af indianerne! Stykket har været spillet som skolekomedie, og som illustrationer og hjælp, er der s/h fotos fra forestillingen. Ellers er der ikke så meget regihjælp at hente. Stykket kan spilles af børn fra 10-11 år og fordeler sig på ca. 19 roller - både store og små. Et stykke som ikke indeholder den helt store dybde, men som jeg er sikker på vil være en succes hos mange børn.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2002

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 19. aug. 2002

Til skolekomedien i 5.-6. kl er et westernstykke altid godt at sætte på plakaten. Denne komedie i 6 akter opfylder kravene til en western: kultur og natur strides (og det er ikke givet at kulturen er mest hæderlig), der skydes, drikkes og danses i saloonen, og de gode vinder over de onde. Stykket er lige ved at kulminere med at heltinden bliver valgt som sherif, men så vildt går det alligevel ikke til. De gamle kønsroller og kærligheden sejrer. Hele tiden er der fart over feltet. Der er 14 roller, men er klassen større kan rollelisten sagtens udvides. En fortæller og en avisdreng binder stykke sammen og sørger for at sceneskiftene fungerer. Bogen er illustreret med sort/hvide fotos af elever fra Saltum Centralskole, der har opsat stykket. Billederne giver ikke ideer til sceneopbygningen eller lyssætning. Replikkerne er mundrette, og i mange sammenhænge lægges der op til, at skuespillerne selv kan forme dialogen. Der er mulighed for at lave et udstyrsstykke, men der gives ikke anvisninger på det. Stykket varer ca. 40 min. Den traditionelle komedie er lige til at gå til for målgruppen.



Informationer og udgaver