Bøger / faglitteratur

Indfald og udfald : kulturpolitiske analyser


Beskrivelse


Artikelsamling med analyser af dansk kulturpolitik, artiklerne forholder sig til temaer i kulturpolitikken samt til de metoder og teorier der anvendes til selve analysen af kulturpolitik. Med paralleller til de andre nordiske lande.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 25. nov. 2005

Forfatteren og debattøren Jørn Langsted har her samlet en række af sine artikler, 15 såkaldte "Indfald og udfald", fra Nordisk kulturpolitisk tidsskrift, som han siden 2001 har været chefredaktør for. Den nordiske vinkel betyder, at disse kulturanalytiske artikler har en bred vinkel og kommer Norden rundt, selv om Danmark fylder væsentligt i dem. En af de helt store nye trends er oplevelsesøkonomien, som Langsted behandler i en af bogens større artikler om "Aktuel dansk kulturpolitik - nogle tendenser". Om kunstens roller her hedder det bl.a.: "Kunsten skal i dette forbrugersamfund altså bruges til at sælge de kommercielle magthaveres varer og til at glorificere deres varemærker. Kunsten skal skabe overflade og skal være på magthavernes side". Denne rolle for nutidens kunst kalder Langsted kort og godt en "refeudalisering". Langsted står altså for den kritiske, kulturpolitiske forskning, og han plæderer for, at denne forskning skal finde sted i dialog med "samtidens store og små spørgsmål" med forskere, der kan og tør blande sig. Langsted viser selv vejen i denne igangsættende og skarpe artikelsamling, hvormed han går markant ind i den standende kulturdebat.



Informationer og udgaver