Bøger / faglitteratur

Ind i gambling : den rette model og de rigtige værktøjer


Beskrivelse


Anvisning til strategier og værktøjer, som minimerer usikkerheden og risikoen ved at spille om penge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 2. sep. 2014

Målgruppen er alle som interesserer sig for gambling. Særlig inspiration for de relativt få, der beskæftiger sig med "professionel gambling.".

Gambling-guide, hvor de rette modeller og værktøjer måske lærer en håbefuld gambler at balancere på grænsen mellem truslen fra ludomanien og utopiske drømme om rigdom. Forfatteren Rene Vitting (f. 1961) er cand.merc. og har studeret matematik. I indledningen fortæller han netop om at rette sin guide mod "en midtergruppe", der hverken er ludomaner eller en heldig "lykkens pamfilius". En gruppe, der måske er fristet af gambling som endog en jobmulighed. Han skriver bl.a.: "I bogen præsenterer jeg gambling som seriøs forretning og investering. Dermed er gambling at betragte som et job på lige fod med alle andre job." Bogen er i 8 kapitler med overskrifter som "Gambling er forretning og investering", "Gamblervirksomheden begynder", "Kombinationsvæddemål" og "Money management". Et afsluttende kapitel 9 perspektiverer bl.a. sådan: "Man kan aldrig komme for sent i gang - kun for tidligt". Umiddelbart tror jeg, bogen er lige at gå til, hvis man har en vis grundviden parret med en entusiasme for gambling, der rækker udover det at spille lotto.

En del bøger især på engelsk. På dansk fx Held i lotto af Peter Bækgaard Madsen eller om spilteori fx Spil matematik. Men ellers er denne første egentlige bog på dansk om gambling.

For interesserede en nyttig bog om gambling. Lånere på mange biblioteker.