Bøger / faglitteratur / samtaler

Ikon : journalistikkens førstedamer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Portræt af de fire nyhedsjournalister Alice Vestergaard, Ulla Terkelsen, Vibeke von Sperling og Mette Fugl bl.a. om arbejdsmæssigt at træffe valg og betale prisen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2009

af

af

Jytte Bræmer

d. 30. okt. 2009

For biografilæsere og folk indenfor journalistbranchen.

Bogen indeholder fire lange interviews med nogle af "the grand old ladies" indenfor den journalistiske branche. De fire hovedpersoner er Alice Vestergaard, Ulla Terkelsen, Vibeke Sperling og Mette Fugl. De interviewes af en kollega, Mette Vibe Utzon, der i interviewsene træder tydeligt frem som person, men som på ingen måde overtager scenen. De gennemgående temaer er kærligheden til faget, det til tider omflakkende liv på farten, kunsten at få familielivet til at fungere i et uforudsigeligt job, det at være kvinde i en mandsdomineret branche hvor der skal ydes optimalt for at slå igennem, og ikke mindst hvordan man overlever som person, når man har stået i verdens brændpunkter og været vidne til krig og grusomheder. Bogen har en forbilledlig balance mellem at præsentere nogle af de bedste, uden at det bliver til ukritisk forherligelse. Personerne bliver levende og vedkommende, det er kvinder der i sagens natur formår at formidle stoffet, så det bliver vedkommende og interessant også for den almindelige læser. Privatpersonen træder tydeligt frem, men det er faget og jobbet, der er i centrum. En velskrevet bog, der hæver sig langt over damebladsinterviewet.

Kan sammenlignes med forfatterens Førstedamer, 2006 om tidligere statsministerfruer.

Interviews med fire af de dygtigste danske kvindelige journalister om deres liv og kærlighed til faget.


Berlingske tidende

d. 23. mar. 2010

af

af

Line Holm Nielsen

d. 23. mar. 2010