Bøger / skønlitteratur til børn / sange

I zolololologisk have


Beskrivelse


Billedbog. En tur i zoo giver anledning til at synge sig fra dyr til dyr og gætte med på hvilke dyr sangen handler om. Det kunne være en zebra, en elefant eller måske en isbjørn?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 8. aug. 2014

Billedbog for børn i alderen 3-6 år, der både kan lide at synge, læse og lære om dyr i Zoo. Kræver ingen særlig formidling, men man bør fremhæve bogens sprogstimulerende virkemidler i form af sangleg.

To børns tur i zoo og mødet med dyrene danner ramme om denne billedbog, der arbejder med sprogstimulering i form af sangleg. Hvert opslag indledes med omkvædet "i-Zolo-lo-lo-lo-gisk have" samt de første stavelser af et dyr og stumpen af dets hale. Det er meningen, at børnene skal synge stavelserne indtil de gætter dyret, hvorefter der blades til næste side, hvor dyres afsløres osv. I bogen møder vi blandt andre en elefant, en giraf og en isbjørn, og bogen opfordrer til, at børnene selv finder på flere dyr. Illustrationerne i farver giver et tæt flow i bogen og bidrager med en stemning, der emmer af nysgerrighed. En billedbog, der på en sjov og ligefrem måde stimulerer børnenes sangmuskel, fantasi og sprogbevidsthed. På bagsiden er der anført noder og akkorder til sangen, og melodien kan høres på cd'en Fagtesange fra nær og fjern i bogen af samme navn.

Der findes flere lignende sanglege i bogen Fagtesange fra nær og fjern af Lisbet Stevns og Ingrid Oberborbeck.

Billedbog, der med udgangspunkt i en tur i zoo via sangleg stimulerer de mindste børns fantasi og sprogbevidsthed.