Bøger / skønlitteratur / roman

I vinen er sandhed


Beskrivelse


Filosofisk fortælling om elskov og forholdet mellem mand og kvinde fra første del af "Stadier på livets vej".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2013

af

af

Kent Skov

d. 19. nov. 2013

Den sproglige opdatering gør, fraset den indledende diskurs om erindring og hukommelse, bogen til en af de mest tilgængelige af Kierkegaard. Det er et godt sted at begynde for folk, der vil stifte bekendtskab med det verdensberømte filosofiske forfatterskab.

På kanten af Kierkegaard-årets udløb får vi endnu en udgivelse. Eller snarere en genudgivelse. Den reviderede udgave af SKs populære bog om en festmiddag med fem forskellige mænd, der en nat igennem taler om kvinden. De fem mænd gestalter karakterer eller dæknavne fra SKs øvrige forfatterskab: Johannes Forføreren, Victor Eremita, Constatin Constantius, Det unge Menneske og den nye figur Modehandleren. De repræsenterer ganske forskellige syn på kvinden. Fortællingen blev en af SKs mest populære i samtiden og illuderer som titlen titlen med det fra latin oversatte ordsprog "In vino veritas" siger, et antikt græsk symposion. Et spise- og drikkelag med enetaler af de forskellige deltagere. Hos SK drikker herrerne dog Margaux og taler til musik af Mozart! Fin indledning om bogens baggrund og kontekst.

Redaktøren Jens Staubrand er forfatter og filosof og står bag flere udgivelser om SK. Bogen er nænsomt redigeret og opdateret sprogligt til nudansk, men tekst og ord er bibeholdt. Historien indgik oprindeligt som første fortælling i første bind af dobbeltværket Stadier på livets vej fra 1845.

Bogen er en revideret og sprogligt opdateret udgave af en SKs mest populære fortællinger fra 1845 med et forklarende forord.