Bøger / skønlitteratur / digte

I tid og evighed : salmer og sonetter


Beskrivelse


isbeth Smedegaard Andersen er nok vor tids væsentligste salmedigter, og gennem mere end 30 år har hun beriget salmeskatten, blandt andet med hele 7 salmer i Den Danske Salmebog. Men værket er langt større end det, og med udgivelsen af I tid og evighed samles et omfattende udvalg (mere end 100) af hendes salmer i én udgivelse, der belyser kirkeår, kalenderår og gudstjeneste, altså det evigt tilbagevendende i både menneskeliv og kristenliv. Med sit afsæt i eksistensteologien, sin sjælesørgeriske erfaring og med en særegen lyrisk sans for både himmel og jord evner Smedegaard Andersen som vel ingen anden at rumme både himmelrummets dybder og den enkeltes livserfaring. Hendes blik for menneskets tvivlrådighed såvel som det kristne evangeliums kraft har fundet et poetisk udtryk, som for mange er blevet særdeles værdifuldt. Bogen gengiver ikke alene salmerne samt den uomgængelige påskesonetkrans Nu lægger vinden sig i verdens haver, men anføres med melodilinje, så det både er en digtbog og en sangbog. Sonetkransen klædes af Peter Brandes´ stilfærdigt smukke og kraftfulde litografier, mens Kirsten Kleins fotos illustrerer den nære indre sammenhæng mellem det udviklende og genkommende i både årscyklus, liv og tro.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2014

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 23. sep. 2014

Bogen kan især formidles blandt de kirkeligt interesserede, herunder fx kirkemusikere, som kan bruge nodematerialet, men alle, der gerne læser mere traditionel poesi, vil glæde sig over Smedegaard Andersens smukke og fine eksempler på moderne salmekunst.

Enkelte af Lisbeth Smedegaard Andersens salmer er optaget i salmebogen, men i den nye bog finder vi et stort udvalg af hendes tekster, der fortolker kristendommen i en moderne sammenhæng. Der er angivet årstal for teksten, og den oplysning står sammen med navnet på komponisten under de becifringsnoder, der tilhører alle salmerne. Smedegaard Andersens tekster er på en gang både enkle og eftertænksomme med rammende billeder og smukke poetiske passager, fx "nu vintrer det om os" eller "og sollyset falmer som visner / det langsomt i kulde og vind". Den smukt indbundne bog udgives i anledning af Lisbeth Smedegaard Andersens 80 års fødselsdag.

Af andre nutidige salmedigtere kan nævnes Jørgen Gustava Brandt, hvis tekster Ole Schmidt komponeret musik til i Giv dagen dit lys. Hans Anker Jørgensen har udgivet en salmesamling med musik af Merete Wendler med titlen Kærlighedens søn.

En samling moderne salmer af høj litterær kvalitet, og den smukke bog med nodeeksempler kan bruges bredt af alle kirkeinteresserede.


Kristeligt dagblad

d. 1. nov. 2014

af

af

Kirsten Nielsen

d. 1. nov. 2014


Kristeligt dagblad

d. 30. sep. 2014

af

af

Kirsten Nielsen

d. 30. sep. 2014


Præsteforeningens blad

Årg. 104, nr. 44 (2014)

af

af

Lars Mandrup

Årg. 104, nr. 44 (2014)