Bøger / skønlitteratur / roman

I solskyggen : en roman fra reformationstiden


Beskrivelse


En ung munks beretning fra reformationsårerne. Han bliver tvunget ind i en efterretningsopgave, som fører ham tæt på fyrster, konger og ikke mindst den reformkatolske teolog Poul Helgesen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2015

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 3. nov. 2015

I de dramatiske år omkring reformationen sættes en ung munk på en opgave, der bringer ham rundt blandt fyrster og biskopper. Den detaljerige bog henvender sig til læsere af historiske romaner med særlig interesse for perioden.

Vi får her en personlig beretning om begivenheder omkring reformationen lagt i munden på en ung munk, Jacob Vognsen. I årerne omkring reformationen bliver han sat til at overvåge Hertug Hans, der er gemt af vejen hos kongens søster og svoger, som er hertugpar i Königsberg. Opgaven fører ham ind i magtens inderste cirkler hvor lutheranere, katolikker og reformkatolske kræfter modarbejder hinanden. Manuskriptet til bogen er angiveligt fundet på en nordjysk herregård under en restaurering, og det sikrer en autencitet, som underbygger detaljerigdommen handlingen.

Stig G. Rasmussen er både mag. art. i historie og tidligere præst, og han er således godt inde i både de reelle historisk politiske begivenheder og de teologiske baggrundsovervejelser og ikke mindst de forviklinger samspillet mellem alt dette giver anledning til. Sproget er ligefremt og korrekt, men bogen er ikke specielt velskrevet, fx er der meget omfattende brug af direkte tale. Endelig lykkes det ikke, at gøre handlingen spændende eller personerne vedkommende.

Kåre Johannesen, er en anden historiker, der har forsøgt sig med en fiktiv beskrivelse af perioden i Vredens dag.