Bøger / faglitteratur / biografier

I Frans af Assisis fodspor : jagten på en anden rigdom


Beskrivelse


Biografi om Frans af Assisi (1182-1226), italiensk helgen og stifter af Franciskanerordenen. Forfatteren rejser rundt i Italien i Frans af Assisis fodspor og gengiver en lang række legender om hans liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2011

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 3. aug. 2011

Det er en helgenbiografi, men kan læses bredere end sådan. Den rummer en handling af næsten skønlitterært præg. Bogen vil interessere mange italiensfarere.

K.F. har foretaget en pilgimsrejse til de steder, hvor Frans af Assisi levede (1182-1226). Hun fortæller om sin egen rejse; men hovedvægten i bogen ligger i hendes gengivelse af den lange række af de legender, der findes om Frans' liv. Hun går i sin fremstilling kildekritisk til værks i sin henvisning til legenderne, der blev samlet ganske få år efter Frans' død, da man ønskede at kanonisere ham. Vi møder den unge, sorgløse Frans, der var søn af en velstående købmand i Assisi. Det var en politisk turbulent tid i Umbrien, og efter oprør og krigsdeltagelse, kom Frans i fængsel i næsten et år. Herefter gennemløb han en forvandling til den mystiker og tiggermunk, som vi kender. Vi lærer også nogle af de mennesker at kende, som valgte at følge ham. Det var bl.a. nonnen Clara af Assisi, hans første kvindelige følgesvend og senere grundlægger af nonneordenen, Damionetterne - senere Clarisserne. K.F. fortæller godt og medrivende. Men hendes egentlige ærinde er hvorfor? og hvordan? Det bliver derfor også en beretning om hendes egen udvikling. Der er kronologi, kilder og noter bag i bogen.

Ud over mange korte skrifter om Frans af Assisi er Johannes Jørgensens store biografi fra 1907, 9. udgave 2007, mest kendt i DK. Derfor er det fint med en stor grundig, nutidig biografi.

En farverig og medrivende skildring af en enestående person.