I det mindste : nedslag

Korte prosastykker i grænselandet mellem realitet og fiktion. Forfatteren skriver sansende om de sene års refleksioner over natur og levet liv. For interesserede i at læse om livets værdier, set gennem poetiske briller.

Denne lille bog indeholder ganske korte prosatekster af poetisk tilsnit. Mogens Fjord Christensen retter blikket og bevidstheden mod det, han ser omkring sig og føler sig i pagt med. Det er registreringer og betragtninger som disse, han sætter ord på: "(..) Går og går og går. Fra byens støjnervøse gader ud til strandens hvide kant af sand mod fjorden og videre til skovens stille stier. Jeg starter uden smidighed (..) men gangen glider ind i krop og tanke til jeg kun er gang. Rummet åbner sig. Med ét er fortid glemt og fremtid fremtid. Jeg rammes af en uforklarlig glæde.(..)". Bogen er forsynet med få vignetter i en enkel streg. MFC har tidligere udgivet en håndfuld romaner.

Teksterne er afstemte, fint sansede og umiddelbart tilgængelige uden at bryde grænser. De emmer af ro og en basal livsglæde over det at være til stede i det nu, alderen betinger, hvor stemning vægter mere end begivenheder. Nærvær, enkelthed og ægthed karakteriserer de korte naturpoetiske tekster, som man kan varmes ved.

Kan sammenlignes med en fortæller som Frederik Dessau med I al korthed og Peter Poulsens sene bøger.

Læs hele vurderingen