Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

I bad


Beskrivelse


Pegebog om en 1-årig barns daglige bad, fra vandet fyldes i badekarret til håndklædet tørrer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 24. mar. 2010

To pegebøger til brug med børn fra 1 år. Bøgerne kan bruges til sprogstimulering omkring hverdagselementer som det daglige bad og leg.

De to pegebøger i kvadratisk format med kraftige papsider er i samme udstyr og layout, som fx Sove, 2009. Leg virker umiddelbart til at være for drenge, eller vil nok blive opfattet sådan, jævnfør motiver, figuren og farveholdning, mens I bad er lidt mere åben, selvom det egentlig er den samme figur. For nogen lånere vil det med kønnet næppe være det afgørende. Teksten benytter hovedsætninger, 3 linjer pr. opslag, i noget der ligner håndsat spinkel sats, med væsentlige ord fremhævet. Det er fx ord som "tøj" og "badekarret". Det er barnet, der fortæller i jeg form. Omslag dækker for indhold.

Bøgerne er traditionelle i deres tilgang, og er i den typiske hollandsk/belgiske stil, som fx også Guido van Genechten. Vi har fx også Linne Bie Lars er beskidt, 2004, om at bade. Om lege og legetøj har vi flere titler, og helt anderledes hvad illustrationer angår er fx Mit legetøj, 2009, af Inger Tobiasen, men tilgangen ligner.

To traditionelle pegebøger, som fungerer og kan anvendes til sprogstimulering med børn i målgruppen.



Informationer og udgaver