Bøger / faglitteratur

I al fortrolighed


Beskrivelse


Om den tænkning, holdning og tilgang, der kan yde mennesker livshjælp og om at turde se sit liv og følelser i et nyt lys.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Martin Hjelmborg

2007

"Det handler ikke om, hvordan vi har det, men hvordan vi ta'r det", for at citere Piet Hein. Det er bogens grundpointe. Vi kan nemlig ikke forandre de ting, der er hændt os, ej heller kan vi lave vores føleleser om. Men vores tanker omkring disse ting bestemmer vi helt selv. Vil man se alle de tunge deprimerende sider af sagen med uretfærdigheder, magtesløshed, osv. eller se de ting man faktisk magtede eller klarede godt? På lignende måde at forlange at ens velbefindende skal afhænge af, at andre forandrer sig og ikke ens egen indstilling? Inden for familien, samfundet, arbejdslivet, ens egen skæbne generelt, men også, hvordan man reelt kan hjælpe andre ved at ændre disse mønstre, det er, hvad de to forfattere viser i bogen her. Med korte sentenser samt tankevækkende og humoristiske eksempler fra det virkelige liv i et levende sprog viser forfatterne, hvordan disse negative mønstre kan brydes, så man kan gå hjem og "kysse din hverdag", som et afsnit hedder. Herved bliver bogen en letlæst, morsom og tankevækkende håndbog i problemløsning (ens egne og andres). Kort om forfatterne (Per Frich Høydal og Karsten Isachsen, begge tidligere præster i Norge, Høydal tillige terapeut). Indhold, forord.