Bøger / faglitteratur til børn

Hvorfor mobber folk hinanden


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2004

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 23. jan. 2004

Endnu en bog i serien Hvorfor?, som prøver at belyse baggrundene til vidt forskellige emner som krig, hasardspil, vegetarianisme og kriminalitet. Denne bog tager fat på det evigt aktuelle problem: mobning. Gennem teori, eksempler fra virkeligheden og faktabokse belyser Adam Hibbert problemet mobning i børns og voksnes hverdag. Bogen giver først nogle korte, men klare definitioner på mobning. Dernæst fortæller den om årsager, konsekvenser og hvordan mobning kan stoppes. Bagest i bogen findes en kort ordliste, litteraturliste og et register. Bogens billedmateriale består af diverse farvefotos, som skal understøtte teksten. En stor del af billederne er identiske med billederne i Anne Charlish's Lad os tale om mobning (98/02). De to bøger er også identiske i deres opbygning og præsentation af emnet, hvorfor det kan undre at Lad os tale om mobning ikke nævnes i litteraturlisten. Denne bog er dog bedre. Det faglige indhold er højere, der er flere fakta og mange aktuelle oplysninger. Bogen kan læses fra ca. 12 år og anvendes ved emnearbejde om mobning. Den kan supplere den øvrige litteratur om mobning og erstatte nogle af de ældre bøger om emnet.