Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Hvorfor græder vi?


Beskrivelse


Eftertænksom billedbog om de forskellige følelser, der kan få os til at græde. En dreng og hans mor filosoferer over alt det, der kan få os til at græde: sorg, vrede, glæde og meget mere. Fra 3 år.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2021

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 17. maj 2021

Eftertænksom billedbog om de forskellige følelser, der kan få os til at græde. En dreng og hans mor filosoferer over alt det, der kan få os til at græde: sorg, vrede, glæde og meget mere. Fra 3 år.

En dreng hænger med hovedet nedad og benene oppe på en bænk. Hans mor sidder ved siden af. Drengen spørger: "Mor, hvorfor græder vi?" På de følgende sider er der forskellige bud på, hvorfor vi græder. Det kan være sorg eller smerte, der ikke kan være i kroppen. Det kan være vrede, når det ikke hjælper at skrige, når vi støder mod en mur, når vi ikke kan finde de rigtige ord eller når vi bare trænger til et kram, og der kun er et ekko. Drengen spørger: "Men ... hvorfor græder du?" Moren svarer at hun græder af glæde. Bag i bogen er der en faktaside om gråd.

Tekst og illustrationer er skønne og stemningsfulde. Hvert opslag består af et helbillede med hver sit farveudtryk, holdt i jordfarver, og stemning, der underbygger teksten. Teksten er kort og sætter tankerne i gang. Der er ikke fokus på firkantede forklaringer, men i stedet en undersøgende og undrende tilgang i både ord og billeder. Vil være god til dialogisk læsning og samtale om følelser.

En anden fin billedbog om følelser og de forskellige grunde til vi græder, er Hr. Gråd.


litteratursiden.dk

d. 15. juli 2021

af

af

Line Hoffgaard

d. 15. juli 2021

Poetisk og smukt illustreret billedbog reflekterer over, hvorfor vi mennesker græder. Hvorfor græder vi? spørger en dreng sin mor. Svaret er ikke så enkelt, for mennesker græder af mange forskellige...