Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvordan tæmmer man Lilah May?


Beskrivelse


15-årige Lilah er vred fordi hendes storebror har været væk i to år. Hendes forældre, der arbejder som hhv. klovn og løvetæmmer, prøver at hjælpe hende, men for det meste må hun ty til bedsteveninden Bindi og sin vredesdagbog for at få det bedre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2012

af

af

Pia Petersen

d. 3. maj 2012

For de 11-13-årige, der godt kan lide dagbogsformen. Nok især for pigerne.

Dette er forfatters første bog på dansk. 2'eren er lige udkommet på engelsk. 15-årige Lilah har en mor, der arbejder som klovn og en far, der arbejder som løvetæmmer. Derudover har hun en storebror, der har været forsvundet i to år - noget som Lilah er meget vred over og også føler stor skyld over. Hendes eneste ventil er bedsteveninden Bindi, der kan få hende til at føle sig godt tilpas. Alle andre kan få hende til at koge over, så hun må skrive i sin vredesdagbog. I løbet af bogen afsløres historien om, hvorfor broren forsvandt, og hvordan Lilah bliver bedre til at takle sin vrede. Sproget er fint, flydende og troværdigt.

Bogen minder mig om Jenny Valentines En stor pærevælling, hvor en 15-årig pige også savner en storebror. Derudover vækker formen minder om bl.a. Adrian Mole, Anne Frank og Nynne.

Fin historie for de store piger og yngste teenagere. Jeg blev fanget ind af Lilahs tanker og følte med hendes vrede. Derudover formår forfatteren at fange det, som mange børn og unge føler, at det ville være bedre at bo i en anden familie end ens egen. Fx søger Lilah Bindis store og støjende familie, hvor der altid sker noget, mens Bindi drømmer om at have sit eget værelse, som Lilah har og at få så meget opmærksomhed fra sine forældre, som Lilah får.



Informationer og udgaver