Bøger / faglitteratur

Hvordan styres videnssamfundet? : demokrati, ledelse og organisering


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Begrebet videnspolitik optager en stadigt større betydning i det danske og internationale samfund. Det moderne samfunds udvikling og vækst hviler på viden - fra forskning, uddannelse og teknologi - og mange institutioner har i dag antaget karakter af vidensinstitutioner. Men hvad er videnspolitik egentlig? Hvordan kan politiske og videnskabelige institutioner styre og lede vidensprocesser? Findes der organisations- og ledelsesformer, der er mere fremmende for vidensudviklingen end andre? Hvordan skal den offentlige videnspolitik legitimerer sig over for befolkningen? I denne bog giver 15 anerkendte forskere inden for videnskabsteori, økonomi, samfundsvidenskab, organisation og ledelse deres bud på, hvad videnspolitik er? Bogen definerer fra forskellige perspektiver, hvad videnspolitik er og kan være, og sætter videnspolitikken ind i en større sammenhæng af institutioner, aktører og analyser. Bogen er et vigtigt supplement til klassiske diskussioner inden for universitetspolitik, forsknings- og uddannelsespolitik og teknologivurdering. Bogen udgør den første samlede danske introduktion til begrebet videnspolitik, og bogens kapitler består af uddybende artikler inden for konkrete videnspolitiske emner. Bogen er velegnet som supplerende materiale i undervisning eller som perspektiverende og inspirerende læsning for forskere, ledere og medarbejdere eller andre, der er involverede eller interesserede i vidensinstitutioner, vidensledelse og videnspolitik.
Begrebet videnspolitik optager en stadigt større betydning i det danske og internationale samfund. Det moderne samfunds udvikling og vækst hviler på viden ? fra forskning, uddannelse og teknologi ? og mange institutioner har i dag antaget karakter af vidensinstitutioner. Men hvad er videnspolitik egentlig? Hvordan kan politiske og videnskabelige institutioner styre og lede vidensprocesser? Findes der organisations- og ledelsesformer, der er mere fremmende for vidensudviklingen end andre? Hvordan skal den offentlige videnspolitik legitimerer sig over for befolkningen? I denne bog giver 15 anerkendte forskere inden for videnskabsteori, økonomi, samfundsvidenskab, organisation og ledelse deres bud på, hvad videnspolitik er? Bogen definerer fra forskellige perspektiver, hvad videnspolitik er og kan være, og sætter videnspolitikken ind i en større sammenhæng af institutioner, aktører og analyser. Bogen er et vigtigt supplement til klassiske diskussioner inden for universitetspolitik, forsknings- og uddannelsespolitik og teknologivurdering. Bogen udgør den første samlede danske introduktion til begrebet videnspolitik, og bogens kapitler består af uddybende artikler inden for konkrete videnspolitiske emner. Bogen er velegnet som supplerende materiale i undervisning eller som perspektiverende og inspirerende læsning for forskere, ledere og medarbejdere eller andre, der er involverede eller interesserede i vidensinstitutioner, vidensledelse og videnspolitik.

Indhold

Videnssamfundets dilemmaer / Jan Faye og David Budtz Pedersen. Forholdet mellem videnskab og demokrati (Jan Faye: Videnskab og samfund. Gitte Meyer: Videnspolitik mellem kontrol og kritisk diskussion. Klemens Kappel: Videnskabens særlige rolle i det liberale demokrati. Finn Collin: Er socialkonstruktivismen særlig demokratisk? Maja Horst: Forskningskommunikation mellem formidling, markedsføring og politik). Ledelse af offentlige vidensinstitutioner (Claus Emmeche: Er videnspolitik godt for videnskaben? Mogen Ove Madsen: Nyliberalisme, universiteter og den akademiske frihed. Heine Andersen: Samfundsvidenskaber under ny videnspolitik. Jørgen Grønnegård Christensen: Magt og management på universiteterne. Susan Wright: Danske universiteter - virksomheder i statens koncern?). Organisering og internationalisering af universitetet og forskning (Hanne Foss Hansen: Universiteter i en brydningstid: Bologna, Lissabon og den danske andedam. Henrik Stampe Lund: Forskningsfrihed gennem ansvarliggørelse? Jens Degett: Danmark og Europa som vidensbaserede økonomier. Peter Dahler-Larsen: Betydningen af bibliometriske indikatorer. Christian Bjørnskov: Giver aktivistisk forskningspolitik mening? David Budtz Pedersen: Viden som privat eller offentligt gode)


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2012

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 13. apr. 2012

Bogen er primært beregnet i forsknings- og undervisningssammenhænge på højere læreanstalter og vidensinstitutioner i bred forstand.

Denne antologi handler om hvilken rolle og betydning styring og politisk indflydelse har på universiteter og andre vidensinstitutioner. Hvis målet i et videnssamfund er at skabe demokrati, vækst og udvikling, hvilke andre midler end dem, der kendetegner industrisamfundet og private servicevirksomheder skal så tages i anvendelse? På et højt fagligt akademisk niveau præsenterer bogen nogle af de udfordringer, der kendetegner videnssamfundet og fokuserer på nogle af de mest centrale spørgsmål i relation hertil. Bogen rummer empiriske, historiske analyser og mere videnskabsteoretiske analyser. Udover en længere indledning er bogen inddelt i 3 dele: forholdet mellem videnskab og demokrati; tendenser i ledelse af offentlige institutioner; og organisering og internationalisering af universitet og forskning.

Bogen rummer en mængde henvisninger til især udenlandsk litteratur, men der findes ikke andre tilsvarende samlede fremstillinger af udfordringerne for det moderne samfunds videnspolitik på dansk.

16 bidragydere med akademisk baggrund leverer et aktuelt videnskabeligt indlæg i debatten om det moderne samfunds videnspolitik, og hvorledes vidensinstitutioner og universiteter ledes og styres ud fra aktuelle og fremtidige betingelser.


Kritik

Årg. 46, nr. 207 (2013)

af

af

Christian S. Nissen

Årg. 46, nr. 207 (2013)