Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvordan man træner en dreng


Beskrivelse


Chloe er vild med Travis, og hun gør alt for, at han skal lægge mærke til hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 18. juni 2004

Jeg tror aldrig jeg har været så længe om at læse en bog på 125 sider før. Men jeg er heller ikke hardcore fan af Mary-Kate & Ashley som så mange piger mellem 9 og 12 år. Jeg følger heller ikke med i fjernsynsserien, som bøgerne kobler sig på, og derfor mangler jeg alt det grundlæggende for at blive det mindste grebet: personbeskrivelser, miljø og bare en lille smule virkelighedsfornemmelse. Til gengæld er det overfladiske, selvoptagede og de amerikanske stereotyper overvældende. Chloe og Riley er tvillinger og 14 år. Deres forældre har haft en lykkelig skilsmisse, og de bor mest hos deres mor i et stort hus ved stranden i Malibu. I Hvordan træner man en dreng prøver Chloe at fange den lækre Travis' opmærksomhed uden særligt held før den hundetræning, hun afprøver på pigernes nye hund, åbenbart også virker lidt på drenge. Bøgerne er fortalt med pigerne i centrum, men henvender indimellem sig i fed tekst til læseren: "Chloe: Så du det! Han så faktisk direkte på mig.." Sidst i bogen er der fotos fra serien. Det "sjove" virker ikke på tryk men kører jævnt i tomgang, og serietitlen So little time fordi "der er så meget Chloe og Riley skal nå" er nærmest et paradoks. Forlaget starter med tre titler, og fra august kan man se frem til en månedlig udgivelse.