Bøger / skønlitteratur / roman

Hvor floden ender


Beskrivelse


35-årige Abbie er dødsmærket af brystkræft. Et ønske er at opleve en farlig kanosejlads, og hun tager af sted med sin mand. Det bliver værre end forventet, og midt i faren ser hun sit liv i tilbageblik.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2009

af

af

Birgit Sloth

d. 2. nov. 2009

Amerikansk underholdningsroman om kærlighed og død. Den fortæller om Abbies sidste 10 dage, før hun dør af brystkræft. Nogle patienter og pårørende vil finde romanen livsbekræftende og andre det modsatte, ikke mindst da Abbie dør ung, og brystkræft rammer hver 9. danske kvinde. Det idylliske omslag vil tiltale målgruppen af romantiske kvinder.

Den 35-årige Abbie har 10 ønsker, inden hun dør. Da der ikke er flere behandlingsmuligheder, får hun Doss, sin ægtemand gennem 14 år, til at opfylde ønsket om en kanosejlads på floden St. Mary's på grænsen mellem Georgia og Florida. Det er en farefuld tur med en storm og overfald undervejs. Abbies far, den lokale senator, får hele samfundet til at eftersøge dem, og bogens spænding er, om de når flodmundingen, inden de bliver fundet. Faren har aldrig accepteret ægteskabet, da Doss kommer fra underklassen. Hvert andet kapitel er tilbageblik på parrets liv sammen. Det er forfatterens syvende bog og den første på dansk. Han kender lokalsamfundet, og romanen er fyldt med detaljerede naturbeskrivelser af dyr, planter og lokaliteter langs med floden. Sproget formår ikke at give hverken naturbeskrivelser eller personer flere dimensioner.

Skrivestilen minder om den hos Nicholas Sparks og Robin Pilcher.

En mindre vellykket roman om at se skønheden og livets mening på trods af dødelig sygdom. På grund af sproget synes jeg, at beskrivelsen af den store kærlighed, såvel som hele konstruktionen og personerne virker utroværdig.


litteratursiden.dk

d. 7. dec. 2009

af

af

Arne Larsen

d. 7. dec. 2009

Helt igennem fremragende og velskrevet historie om den store kærlighed, livet og døden - sørgelig og gribende, men samtidig også i den grad livsbekræftende. Doss og Abbie burde aldrig have haft chance...