Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvor er liget?


Beskrivelse


Krimi. Kim på 12 og Anne på 14 holder ferie med deres forældre på et uhyggeligt gods. Pludselig sker der et blodigt mord. Men hvor bliver liget af, og hvem er morderen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bodil Pedersen

2007

En dramatisk start indleder denne lille trivi-krimi. Handlingen er temmelig forudsigelig. To søskende, Kim på 12 og Anne på 14, opklarer et blodigt mord, mens de er på ferie med deres forældre. I begyndelsen finder Kim et lig, der imidlertid pludselig forsvinder på underlig vis. Scenen er sat, og handlingen udspiller sig velkendte steder såsom på et gammelt, uhyggeligt gods og på en kirkegård en månelys nat. Børnene hører mystiske kirkeklokker, der ringer om natten, og hele bogen igennem befinder de to børn sig i et stort set voksentomt univers. Næsten eneste undtagelse er mødet med en gammel, gnækkende dame med rindende øjne. Hun og graveren har hver en del af løsningen på gåden. Teksten er opdelt i korte kapitler og er let at læse, sat med forholdsvis store typer. Sproget er blevet lidt staccatoagtigt på grund af korte sætninger og mange replikker - sandsynligvis for at holde et lavt lixtal. Der er en drabelig forside og en spændende bagsidetekst, men derudover er der ingen illustrationer i bogen. Til et selvstændigt lille læsegys for de 9-11-årige.