Film / fiktion / kærlighed

Hvor blev du af Bernadette


Beskrivelse


Engang var Bernadette Fox en prisvindende arkitekt, nu er hun mere en småpsykotisk og deprimeret curlingmor. Da hun pludselig står midt i en mislykket tvangsindlæggelse, en nabokrig og problemer med den russiske mafia, flygter hun over hals og hoved for at genfinde sig selv og sin kreativitet i Antarktis.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2020

af

af

Christine Christensen

d. 6. jan. 2020

Feel good-komediedrama om en indebrændt mor, der har mistet sig selv og sin kreativitet i hverdagens trummerum, men som tvinges til at genfinde sin glæde ved livet, da tilværelsen tilter.

Engang var Bernadette Fox en genial arkitekt med et prisvindende palæ i LA. Nu er hun mere en småpsykotisk, indebrændt og deprimeret curlingmor i et saneringsmodent hjem i Seattle. Bernadette er på kant med naboerne, de andre mødre, sin altid arbejdende mand og livet generelt og bedre bliver det ikke da hendes datter ønsker sig en familietur til Antarktis som belønning for sine gode karakterer. Men udfordringerne eskalerer og pludselig står Bernadette midt i en mislykket tvangsindlæggelse, en mindre nabokrig, den russisk mafia, en polarekspedition og til sidst en hovedkuls flugt, der bringer hende langt langt væk fra dem hun elsker. Spørgsmålet er om det vil lykkes hende at genfinde sig selv undervejs og at hele de ar hun har med sig i baggagen.

Fin, sød, rørende og lidt forudsigelig. Kate Blanchett er fremragende som den småmaniske, menneskefjendske Bernadette, der har opgivet sin skaberglæde og dedikeret sig til sin familie, en beslutning, der langsomt æder hende op.

Filmen har lidt samme stemning som den skæve og underfundige The skeleton twins.