Bøger / skønlitteratur til børn

Hvirvelvinden


Beskrivelse


Billedbog. En lille gris er ude i et vildt blæsevejr. Grisen leger med en drage og bliver viklet ind i dens snor. Bogen er en drejebog, hvor tekst og tegninger vendes på hovedet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2013

af

af

Marianne Agger

d. 6. nov. 2013

En anderledes billedbog om en lille gris i blæsevejr. Bogen vil være sjov for børn mellem 3 og 6 år. Bogens finurlige layout starter på for- og bagsiden, hvor teksten er skrevet i blæsende cirkler.

Birde Poulsen har lavet mange billedbøger, både som forfatter og illustrator. En af hendes mest kendte serier er nok den om Lille Krokodille. Når man åbner Hvirvelvinden kan man næsten mærke en vild blæst i ansigtet. Et blæsevejr som den lille gris befinder sig midt i. Grisen finder en drage, som den leger med, og pludselig er grisen viklet ind i dragens snor. Både grisen og dragen bliver fanget i en stor hvirvelvind. Grisen morer sig i blæsevejret, ligesom børn også tit gør. Der er ikke meget historie i bogen. Det er mere en beskrivelse af en sjov situation fortalt gennem et charmerende dyr. Det specielle ved bogen er layoutet. Bogen skal nemlig vendes og drejes, idet tegninger og tekst vender på den ene og anden led. Det virker godt og passer ind i sammenhængen. Der er kælet for detaljerne i stregtegningerne, der er farvelagt med forskellige materialer. Tegningerne er lette at tyde, ligesom de plejer at være hos forfatteren.

Andre bøger om blæst er fx Cates Max og Molly i blæsevejr og Stamps Mons i blæsevejr. Formen med tekst i cirkler minder lidt om Thomsens Cirklen og andre cirkeldigte, der dog tekstmæssigt er en hel anden type bog til en lidt ældre målgruppe.

Underholdende drejebog, hvis drillende layout spiller godt sammen med fortællingen.


Weekendavisen

d. 7. feb. 2014

af

af

Damian Arguimbau

d. 7. feb. 2014