Hvide duer ved daggry

Burke er kendt for sine sydstatskrimier der er skruet sammen over ydre forbrydelser og indre dæmoner. Han skriver i et malende, billedrigt sprog hvor den dampende hede og den tropiske naturskønhed ligger side om side med råddenskaben og tryllebinder læseren. Ikke mindst i denne historiske roman, der foregår dels under borgerkrigen og dels i årene efter. To af de fire centrale personer er forfatterens egne forfædre: vennerne Robert Perry og Willie Burke, der af vidt forskellige sociale og politiske grunde melder sig frivilligt til Konføderationens hær. Begge de to sympatiske mænd er forelskede i nordstatskvinden, den stærke sygeplejerske Abigail, og Willie har desuden knyttet venskab til den smukke, begavede slavekvinde Flower, der er datter af egnens største plantage- og slaveejer. På hver sin måde kæmper disse fire personer mod den afskyelige, brutale krig, mod hadet og frygten i samfundet og mod White Trash der efter krigen danner Ku Klux Klan af angst for at blive overhalet indenom af de sorte. Romanens synsvinkel går på skift mellem personerne, borer ikke dybt men maler i lette, dog ramme strøg tiden, de enkelte personer og de mange moralske konflikter frem. Burke vil uden tvivl få mange nye læsere.

Læs hele vurderingen