At være dødelig : om livsforlængelse og livskvalitet
Atul Gawande
Fremtidens offentlige sektor er heftigt til debat i disse år. Og det, mener jeg, er helt berettiget. Der er ingen tvivl om, at vi står over for en række betydelige udfordringer. En af de mere iøjnefaldende er, at arbejdskraftudbuddet bliver væsentligt mindre. Som det ser ud i dag, vil antallet af personer på pension de næste 10 år stige med 200.000 - fra 900.000 til 1.1 mio. Samtidig vil antallet af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet i samme periode, falde med 50.000. Dette parallelt med, at vi aktuelt mærker konsekvenserne af finanskrisen. Det er afgørende, at vi har et godt grundlag at diskutere fremtidens offentlige sektor ud fra på vej mod overenskomstforhandlingerne på statens område i 2011. Hvilken retning har udviklingen taget? Hvilke udfordringer står vi over for? Skal vi have de kortsigtede eller langsigtede briller på? Og hvad skal vi prioritere, når vi udstikker kursen med vores visioner? Med Lønkommissionens redegørelse fik vi bl.a. analyseret løn- og ansættelsesforhold i den offentlige sektor. Hvad var myter, og hvad var fakta? Og hvor var der behov for en særlig indsats. Den viden skal vi bruge konstruktivt. Men det kræver, at vi har blik for den store kontekst. Når jeg læser hvidbogen, hæfter jeg mig, udover den demografiske udfordring og de økonomiske udsigter, særligt ved tre ting: • Vi er nødt til at løse opgaverne mere effektivt • Vi får ikke nok for vores lønkroner på den måde, vi fordeler dem i dag • Og vi skal bevare det meget høje niveau af arbejdsglæde og motivation, som statens medarbejdere har i dag.
Fremtidens offentlige sektor er heftigt til debat i disse år. En af af udfordringerne er, at arbejdskraftudbuddet bliver væsentligt mindre. Som det ser ud i dag, vil antallet af personer på pension de næste 10 år stige med 200.000 - fra 900.000 til 1.1 mio. Samtidig vil antallet af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet i samme periode, falde med 50.000. Dette parallelt med, at vi aktuelt mærker konsekvenserne af finanskrisen. Det er afgørende, at vi har et godt grundlag at diskutere fremtidens offentlige sektor ud fra på vej mod overenskomstforhandlingerne på statens område i 2011. Hvilken retning har udviklingen taget? Hvilke udfordringer står vi over for? Skal vi have de kortsigtede eller langsigtede briller på? Og hvad skal vi prioritere, når vi udstikker kursen med vores visioner? Med Lønkommissionens redegørelse fik vi bl.a. analyseret løn- og ansættelsesforhold i den offentlige sektor. Hvad var myter, og hvad var fakta? Og hvor var der behov for en særlig indsats. Den viden skal vi bruge konstruktivt. Men det kræver, at vi har blik for den store kontekst. Der er tre hovedkonklusioner: Vi er nødt til at løse opgaverne mere effektivt Vi får ikke nok for vores lønkroner på den måde, vi fordeler dem i dag Og vi skal bevare det meget høje niveau af arbejdsglæde og motivation, som statens medarbejdere har i dag. Målet med hvidbogen er i første omgang at styrke grundlaget for debatten om de løsninger og forandringer, der er brug for i forhold til statens medarbejdere, ledere og arbejdspladser. I anden omgang er det at give en dybere forståelse for, hvad der er udgangspunktet for de krav, ambitioner og bagvedliggende visioner, vi går til overenskomstforhandlinger med.