Bøger / faglitteratur til børn / quizzer

Hvem vil være millionær : quizbogen


Beskrivelse


Ca. 1000 spørgsmål udformet som quizudsendelserne i tv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2001

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 5. sep. 2001

Quizbøger er en type udgivelser der altid har levet deres eget stille liv i bibliotekerne. Ikke en type bøger der har fordret den megen formidling eller anden promoveren, men de har alligevel ofte har klaret sig pænt i strømmen af megen anden tidkort og lettere underholdningstilbud i øvrigt. Nærværende bog kan betragtes som et spin-off produkt fra samme underholdningsindustri idet quizen "Hvem vil være millionær" kendt fra tv danner forlæg for udgivelsen, og det i en grad så spørgeskemaer m.v. er sat op og tilstræbt layoutet på akkurat samme facon som man finder dem i den levende quiz. Et design som efter min mening gør sig bedre på en tv-skærm end i en bog. Ellers opbygget på samme manér med "multiple choice"-spørgsmål og en dertil hørende "kvit eller dobbelt"-fremgangsmåde hvor gevinstmulighederne hele tiden fordobles eller ganske fortabes. Et regelsæt der ikke fremstår unødigt vanskeligt. Det samme kan imidlertid ikke siges om alle spørgsmålene. Der er rigtig mange vanskelige spørgsmål imellem hvilket kun understreger at denne quizbog sigter mod et voksent publikum. Gevinstrammen er fra 1.000 kr. til 1 mill. kr., men hæder og/eller prestige kan selvfølgelig sættes i stedet. En udgivelse som bibliotekerne sagtens kan finde anvendelse for.



Informationer og udgaver