Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvem er du, Johanna?


Beskrivelse


Johanna er født på Island, men opvokset i Sverige efter forældrenes skilsmisse. Da hendes rideskolehest Kasper dør, bliver hun kastet ud i en krise og må vende tilbage til sin far, til Island og sine rødder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2012

af

af

Maria Sjøblom

d. 18. okt. 2012

Ungdomsbog for piger om både heste og identitetsproblemer. Den vil gøre sig fint både på bibliotekets hestebogshylder og blandt ungdomsbøgerne.

Den svenske forfatter er allerede godt kendt fra hestebøgerne om Sigge, men skriver her for unge. Johanne er født på Island, men da hendes mor og far bliver skilt rykkes hun op med rode for at bo i Sverige. Hun savner både hestene, landet og sin far og farmor, men kan ikke snakke med sin mor om det. Da hendes yndlingshest på rideskolen i Sverige dør, får hun en depression og kommer i det helt forkerte selskab. Først da hun genfinder sine rødder på Island, kan hun igen se lyst på fremtiden og vender hjem til Sverige for at færdiggøre 9. klasse. Vi følger Johannas liv i små tilbageblik fra hun er 5 år, og historien er til tider fortalt lidt overfladisk. Dette giver dog også en let og luftig tone, som passer godt til hovedpersonens alder. Omslaget er et indbydende foto af de islandske heste og forfatteren har ramt beskrivelse af både indbyggere, landskab og elverfolk lige på kornet.

Biblioteket har mange romaner om Island og ikke mindst om islandske heste, fx Charlotte Blays Ildhesten. Her får læseren dog også et godt billede af hovedpersonens identitetsproblemer, rodløsheden efter forældrenes skilsmisse og splittelsen mellem to lande og kulturer.

En rigtig fin bog, som både vil røre de følsomme pigehjerter men også giver et fint indblik i det fremmedartede liv som heste-bonde på Island.


Weekendavisen

d. 9. nov. 2012

af

af

Frederikke Winther

d. 9. nov. 2012