Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvem bliver først vred?


Beskrivelse


Eventyr om 3 brødre, som skal ud og tjene til føden. Kun den yngste, kaldet Tosse-Hans, lykkes det at narre den trold, de på skift arbejder for.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

En ny udgave af eventyret om tre drenge, Per, Poul og Hans, der efter tur kommer i tjeneste hos en trold. De to ældste går det ilde, men den yngste, også kaldet Tosse-Hans, udnytter sin snildeog narrer trolden. Den ny udgave er læsepædagogisk bearbejdet af Jørn E. Albert. Eventyret er tidligere udkommet som selvstændig bog, i 1978 ved Jørgen Liljensøe i Branner og Korchs eventyrserie,og i 1982 ved Ole Thestrup, illustreret af Roald Als. Den nye Dingo-udgave adskiller sig fra de tidligere udgaver dels ved at være illustreret med stemningsfyldte, farvelagte tegninger i godoverensstemmelse med teksten, dels ved at være sat med en mere læsevenlig typografi med klare typer, god linieafstand, korte linier og deling aflange ord. Omslagsillustrationen virker tiltalende ogvil som en magnet tiltrække eventyrlæsere fra 2.-3. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 18. dec. 2018

Det kendte folkeeventyr om tre brødre, der på skift ansættes hos en trold. Ved ansættelsen aftales, at den der bliver først vred - trolden eller drengen - skal have skåret en rem af sin bug ogsin bag. Naturligvis er det den yngste, der trods sin enfoldighed, snyder trolden og vender hjem med posen fuld af penge. Eventyret rummer så megen spænding, humor og gys, så det kan tilfredsstilleselv de barskeste blandt de 9-10-årige, som er målgruppen for denne gule Dingo. Historien er tidligere udkommet i letlæsningsudgaver fortalt dels af Jørgen Liljensøe og dels af Ole Thestrup. Alleudgaver har orddelinger, korte sætninger og en åben skrift, men denne udgave adskiller sig fra de tidligere ved at være opdelt i mange super-korte kapitler. Den egentlige fornyelse ligger dog iPeter Madsens sprudlende farvelagte tegninger - hvor trolden er stor og mægtig, og Tosse-Hans lyser af idioti. Udover at lette tilegnelsen har tegningerne deres egen værdi. De varierer i størrelsefra 1/2-2 sider, ogved valg af motiv er der ikke lagt fingre imellem - også de barske episoder er illustreret. God forside, der viser Tosse-Hans, der griner, mens trolden forsøger at beherske sinvrede.