Dette er 2. del af den trilogi, der indledtes med Tilbage til Anholt (1978) om filologen Jonas, der fra storbyen er søgt over til øen for at genfinde noget oprindeligt i sig selv og ensamhørighed med noget, som er gået tabt. Hvalfisken er meget dæmpet i tonen, indtrængende i sin skildring af de beboere vi stiftede bekendtskab med i 1. del. Bogen er koncentreret om den ganskeunge pige, Pernille, og to grønlandske piger, der efter deres mors pludselige død er bragt over til øen for at undgå at ende på et børnehjem. Handlingen skrider langsomt frem, hele tiden vekslesmellem nutid og fortid, i en symbolverden af myter og sagn, dyr og natur. Denne splittelse mellem to verdener er bogens tema, der på det ydre plan ender i en tragedie. Det er en roman, som det ervanskeligt at frigøre sig fra. Det bliver spændende at se, om Lundbye i det afsluttende bind når frem til et eller andet håb om en forsoning for nutidsmennesket.