Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Hvad sker der på byggepladsen?


Beskrivelse


Billedbog med flapper der fortæller hvad der foregår på en byggeplads og hvordan man bygger et hus, hvad håndværkerne laver og hvilke maskiner de bruger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2008

af

af

Lars Larsen

d. 19. dec. 2008

Detaljerede billeder, flapper og mange informationer om, hvad der sker på byggepladserne. Med spiralryg, tykke papsider og en lidt nuttet streg signalerer bogen fagbog for de mindste, men format og indhold gør den bedst egnet til oplæsning og samtale for de 5-8-årige.

Det meste af bogen handler om at bygge nye og renovere gamle huse eller rive dem ned, og så er der nogle opslag om at bygge veje og broer. I alt 8 opslag med store og små billeder. Billederne er fulde af aktivitet og informative detaljer. På hvert opslag fortæller en fyldig tekst om, hvad der foregår på billederne og om håndværkernes maskiner og værktøj. Teksten er informativ og giver supplerende stof til de samtaler og oplevelser, billederne lægger op til. Låger og flapper på næsten alle sider føjer flere billeder og oplysninger til. En billedordbog med byggeord afslutter det hele.

Bøger om byggepladser er et hit og denne kan supplere samlingen. Den minder i udstyr og udseende om På byggepladsen, (2008/45), som har et lidt mindre format og en yngre målgruppe.

En informativ billedbog. Tegninger og udstyr signalerer fagbog for de mindste, mens tekst og indhold er henvendt til de 5-8-årige.



Informationer og udgaver