Bøger / faglitteratur til børn

Hvad lever der på din krop?


Beskrivelse


Om de bittesmå dyr der lever på menneskekroppe og hvor af nogle lever af at spise hud eller suge blod.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2005

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 24. jan. 2005

Endnu en bog, der går uhyggeligt tæt på det delvis skjulte liv, der leves på og i os mennesker. Det vil ganske givet gibbe noget i læseren, når han ser de enorme forstørrelser af bl.a. mider, lus og lopper. Specielt vil der nok blive lagt mærke til hovedlusen, der jo ofte florerer blandt børnene. Endvidere ses på pollen, bakterier, mikrober og virus. Derudover opslag, der illustrerer størrelsesforhold, ordforklaring, stikord, litteraturliste og internetadresser. Bogen udsendes i serien Skjult liv med to andre, der omhandler det skjulte liv i vores kroppe og i soveværelset og er opbygget efter samme koncept med delemner på to-siders opslag. Her er introduktionsafsnit i stor sats, brødtekst i korte afsnit i mindre typer, forklarende billedtekst samt inserater i kontrastfarve. De mange illustrative fotos, der optager omkring halvdelen af opslagene, underbygger teksten og mange gange forundres man over, at livet er så mangfoldigt og hvor "spændende" mange organismer ser ud, hvis de blev blæst op til menneskestørrelse. Bogen kan anvendes til både interesselæsning samt undervisning i biologi fra omkring 12-års alderen.



Informationer og udgaver