Bøger / faglitteratur / håndbøger

Hvad hjertet er fuldt af : en håndbog om mission


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2012

af

af

Hans Michelsen

d. 25. jan. 2012

Gør alle folkeslagene til mine disciple, er det skriftsted, der kaldes Missionsbefalingen. Bogen henvender sig til fagfolk og kirkeligt interesserede, der er optaget af ydre mission.

Bogen indledes med en større og grundig introduktion til begrebet mission, og derefter er bogen encyklopædisk opbygget med 85 artikler alle skrevet af forfatteren. Der er så forskellige opslagsord som Afrika, Korstog/jihad, Lausannebevægelsen, K.E. Løgstrup, New Age, Prenter, Tro og Johannes Aagaard osv. Emnerne behandles grundigt og velskrevet. I bogen reflekteres over en lang række af spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med kirkens mission. Velvalgte illustrationer. Forfatteren er dr.theol.

Om mission se fx Discipelskab i kirke og mission, 2011, Anne Marie Ejrnæs: Bhakti, 2011 og Cape Town-erklæringen, 2011. Om Danmission se www.danmission.dk.

Forfatterens opfattelse af den acceptable mission er den, hvor munden løber over med det, som hjertet er fuldt af, og dette er i overensstemmelse med hans stil, der er ret personlig. Han giver nuancerede synspunkter og stiller åbne spørgsmål. Både introduktion og artikler er meget velskrevne og læseværdige. Der er desværre ikke et stikordsregister, der kunne tillade søgning på tværs af artiklerne og kunne lette benyttelsen af bogen som håndbog.


Berlingske tidende

d. 6. feb. 2012

af

af

Henrik Gade Jensen

d. 6. feb. 2012


Præsteforeningens blad

Årg. 102, nr. 37 (2012)

af

af

Lars Mandrup

Årg. 102, nr. 37 (2012)