Bøger / faglitteratur / idebøger

Hurra! : Gyldendals store bog om børnefødselsdage


Beskrivelse


Systematisk opbygget bog om at holde børnefødselsdag. I fire afsnit præsenteres ideer til planlægning, traktement og lege for børnehavebørn, de mindste skolebørn, de 9- 11-årige og de yngste teenagere. Indeholder opskrifter på frokostretter og aftensmad, samt på kage og dessert.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2008

af

af

Ulla Møller

d. 7. maj 2008

En bog for børnefamilier med børn i alderen 3-15 år.

Forfatteren har tidligere udgivet pegebogen En dag i vuggestuen Smørklatten, 2007. Hun har fire sønner, den ene dog et spædbarn. Inspirationen til bogen om børnefødselsdage har hun, som bagsideteksten siger, hentet i egne erfaringer fra "talrige succesfulde børnefødselsdage...". Bogen er systematisk opbygget i fire næsten identiske afsnit med ideer til planlægning, traktement og lege for børnehavebørn, de mindste skolebørn, de 9- 11-årige og de yngste teenagere. Bogen slutter med opskrifter dels på frokostretter og aftensmad, dels på kage og dessert, hvoraf de første er langt de mest inspirerende, idet kageafsnittet er et orgie i kulørt sukkerstads. Sproget er ligefremt og direkte henvendt til læseren med forskellige gode råd og småfiduser. Bogen er gennemillustreret med farvefotos og små vignetter, og helhedsindtrykket er umiddelbart festligt, men der er ikke meget nyt at hente.

Bogen er direkte sammenlignelig med Katrine Klinken Børnenes fødselsdagsbog, 2006 der dog virker mere seriøs og ikke så privat. Den er dog begrænset til børn mellem 3 og 9 år. Endelig kan gode ideer til børnefødselsdage også stykkes sammen fra kogebøger og bøger med selskabslege.

En flot bog, men med et lidt tyndt og genkendeligt indhold. De fleste forældre der har overlevet et par børnefødselsdage vil allerede have skabt egne traditioner og kan ikke finde meget nyt i denne udgivelse.