Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hun som roede mod regnbuen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


16-årige Argantael vil slette sit liv, én dagbogsside ad gangen. Hun sidder i en robåd, på vej så langt ud at hun ikke kan komme i land igen. I erindringsglimt får vi historien om forældrenes manglende kærlighed, svimlende forelskelse og knugende følelsesmæssig smerte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2019

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 13. nov. 2019

Stemningsfuld og smertelig historie om den 16-årige Argantael, der vil slette sit liv, én dagbogsside ad gangen. Vi får Argantaels historie, mens hun sejler i en robåd, på vej så langt ud, at hun ikke kan komme i land igen. Fra 14 år.

I løbet af roturen får vi historien om Argantaels liv, i punktnedslag gennem dagbogens sider og erindringsglimt. Om den smertelige mangel på kærlighed fra forældrene. Om vennerne Ena og Sebastian, og om den svimlende forelskelse i den syv år ældre Dagan og i hans halvsøster Morgana. Mens hun river sider ud af dagbogen funderer hun: "Syv år og ulykkelig, femten år og ulykkelig. Havde hun overhovedet været glad nogensinde?" Argantael forsones i bogens slutning med sig selv og sit liv. Rakel Helmsdal er én af forfatterne til serien om Lille monster & Store monster se fx Monsterbesøg. Nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2017.

Sprogligt stærk, poetisk og sanselig bog, der berører én dybt. Det er knugende og smertelig, men også håbefuld og stærk læsning: Argantaels humør og livsvilje er på et absolut nulpunkt, men hendes styrke og livsvilje vokser i takt med åretagene. Der er mange lag i bogen, og måden historien langsomt folder sig ud, via punktnedslag og spring i tid, fungerer virkelig godt.

Stemningsmæssigt og sprogligt minder den om Kigger ned, falder opSmukke dreng. En anden bog om selvmordsforsøg og manglen på forældrenes kærlighed er Smukke drengStemningsmæssigt og sprogligt minder den om Kigger ned, falder op. En anden bog om selvmordsforsøg og manglen på forældrenes kærlighed er .