Bøger / skønlitteratur / roman

Hun hang på væggen


Beskrivelse


Krimi. Sæby Politistation får nok at se til da et værdifuldt maleri stjæles og den lokale turistchef findes myrdet. Snart kompliceres sagen med yderligere mord, afpresning og trusler og politiet er hårdt spændt for.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2016

af

af

Christine Christensen

d. 4. juli 2016

Politistationen i Sæby har aldrig lukket - hvis ikke det er sager om tyverier af malerier og designermøbler, er det afpresning, vold, ja sågar mord, der præger det lille samfund. For læsere af landsby-krimier, der vægter atmosfære og skæve personligheder højere end spænding og fart over feltet.

Tredje bind i serien om Sæby Politistation og indbyggerne i det lille samfund tager fart, da et værdifuldt maleri stjæles og den lokale turistchef Ballehøj findes myrdet. Snart kompliceres sagen med yderligere mord, afpresning og trusler, og politiet er hårdt spændt for. Samtidigt går livet sin vante gang i den lille turistby; præsten ønsker at åbne et bibel-B&B og lokalavisens stjernereporter har succes med sin debatklub.

Forfatteren balancerer på kanten af hverdagsdrama og krimi. Sproget er flydende, men det er som om forfatteren vil for meget med sit plot, der drukner lidt i uklare bihistorier og detaljerigdom. Historien har gode intentioner, men bliver aldrig rigtig spændende og det store og lettere karikerede persongalleri sinker flow og nærvær. En bog, der måske vil tiltale et ældre segment, der ikke ønsker de store overraskelser.

Minder lidt om Anette Broberg Knudsens serie om Julie Hashøj fx Muligt motiv der også foregår i en mindre by i Jylland.