Bøger / skønlitteratur / noveller

Hulmønster : noveller


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Noveller med strikketøj som omdrejningspunktet. Alle hovedpersoner strikker, og flere af livets store kriser og problemstillinger fx ensomhed, dødsfald, demens osv. bliver tematiseret via strikningen.

Indhold

  • Hulmønster

  • Indlæg

  • Historiens vingesus

  • Tidsindstillet

  • Sand

  • Din hånd i min

  • Hinkesten

  • Stop dit liv


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 5. dec. 2019

Novellesamling med otte noveller, der alle har udgangspunkt i noget med strikketøj, garn og mønstre. Novellerne omhandler svære livssituationer, ofte ensomhed. For voksne novellelæsere - kan også bruges til studerende.

Strikketøj er omdrejningspunktet for otte svære problemstillinger; lige fra den demente, der tror hun går i håndarbejdsklub, men ikke har været der i et år, til den dybt ensomme, der har strikket mandshøje dukker, som hun kalder for sine kærester. Novellerne kredser om ensomhed, familierelationer (eller mangel på samme), naboskab og om at gribe nye muligheder, når man står midt i en livskrise.

Det er originalt og veludført at have en konkret ting som et strikketøj som gennemgående element, der sætter eksistentielle problematikker i relief. Det kan omvendt få den effekt, at folk der ikke er interesserede i strikketøj, fravælger bogen. Bogens temaer er dog alment menneskelige og kræver ingen særlige færdigheder inden for strikning. Novellernes sprog er hverdagsdansk. Der er stor forskel på spændingsgraden og kvaliteten af novellerne.

Novellesamlingen København har også et fælles tema for alle novellerne.