Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Huck Finn


Beskrivelse


Om drengen Hucks eventyrlige sejlads på en tømmerflåde på Missisippi-floden sammen med en flygtet slave sidst i 1800-tallet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 2. juni 2005

Disse to bøger kommer her i nye udgaver, hvilket vil sige nye omslag og forsider i de cirka 25 år gamle udgaver. Teksten er den samme i de to bøger, med lidt mere luft foroven og forneden på siderne. Toms eventyr blev udgivet i 1979 under titlen Tom Sawyer, men har som dengang Robert Vibys helsides illustrationer, fortættede sort/hvide stregtegninger. Drengene Tom og Huck er vidner til et mord i Missippi i begyndelsen af 1800-tallet. Den selvstændige fortsættelse Huck Finn udkom i 1981 i denne bearbejdning uden illustrationer og med forside af Rasmus Bregnhøi. I denne nye udgave er det Robert Viby der har tegnet det fortættede forsidebillede, og Janus René Andersen har tegnet de lidt stive, men fyldestgørende sort/hvide illustrationer i bogen. Huck hjælper en flygtet negerslave, Jim. Toms eventyr udkom i 2004 i serien Zoom ind. Klassiker som er lidt lettere at læse. Historierne om Tom Sawyer og Huck Finn er udkommet i flere udgaver, og disse bearbejdede i et tidløst dansk med en del dialog er stadig relevant og spændende læsning for børn fra 11 år. Der fokuseres på spænding og lidt af det sjove, mens de poetiske beskrivelser og sidehistorier mangler. Det er fornuftige introduktioner til to gode klassiskere. Med de nye spændende og tidsvarende forsider og relevante bagsidetekster skal bøgerne nok tiltale målgruppen, måske mest drengene.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

E. Skov Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Huck Finn, kendt fra Toms eventyr, hvor både han og Tom blev rige, bryder sig ikke om sin nye tilværelse med skolegang og pæn opførsel. Da hans fordrukne far bortfører ham, er han ikke ked afdet. Senere befrier han sig for faderens tyranni ved at fingere sin egen død, og nu følger vi så hans vovefulde oplevelser på en tømmerflåde ad Mississippi-floden sammen med den flygtede negerslaveJim. De kommer ud for mangt og meget både sammen og hver for sig. På en strækning får de følgeskab af 2 plattenslagere, hvis svindelnumre er så grove, at Huck og Jim må gribe ind og hjælpe deuskyldige. Til slut forenes de med Tom, og Huck og Tom foranlediger, at Jim bliver en fri mand. - Huck Finn i serien Sesams Klassikere er genfortalt og bearbejdet af Mogens Cohrt, omslag af PalleBregnhøi. Bogen er på 96 sider og således stærkt forkortet i forhold til andre udgaver, f.eks. Fremads (269 s.) og Huck Finn fra Ungdommens Forlag (171 s.). De mest bloddryppende oplevelser ogindslag med overtro erudeladt. Dette sammen med den kortfattede beskrivelse af floden og dens omgivelser, mindsker den intense atmosfære, som Huck Finns oplevelser ellers byder på. Dog stadig engod appetitvækker, som kan give læsere lyst til at gå i gang med fyldigere udgaver. Fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Rossen (børn)

d. 18. dec. 2018

Bogen er som bekendt fortsættelse af Tom Sawyer, der i 1979 udkom i forkortet udg. på samme forlag, oversat af Grete Juel Jørgensen. Bogen, der kun sparsomt er repræsenteret iBørnebibliotekskatalogen, er bearbejdet og genfortalt på 96 s. af Mogens Cohrt. Flere episoder fra originaludgaven mangler, men selv om fortællingen stadig hænger sammen, mangler man Mark Twainsoriginale og atmosfærefyldte sproglige fantasi, der kombineret med humoren har været kendetegnende for de tidligere fyldigere oversættelser. Som let indføring i den berømte klassiker, samt somfortsættelse til ovennævnte Sesam-udgave kan den forsvares til læsning fra ca. 10 år, men den er ingen nødvendig anskaffelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Larsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Huck Finn, 2. del af Toms eventyr foreligger her i nyt oplag, første gang udgivet i 1950 i ovennævnte serie. Oversættelse og bearbejdelse af Alfred Johnsen er uændret fra første oplag og eregentlig udmærket. Dog kan det ikke nægtes, at en del ord og vendinger er af ældre dato og fremmedé for børn i dag. Historien om Huck Finn og negeren Jim, der lever en absolut fri og uciviliserettilværelse ved Mississippifloden i oprør mod den pæne borgerlige tilværelse, har stadig en mulighed for at appellere til de lidt større, storlæsende børn i 12-14 års alderen. Der findes en delandre udgaver af titlen. Fremads uforkortede udgave fra 1971 og de to meget forkortede udgaver fra Carlsen, 1976 og Sesam, 1981. Desuden en udgave fra Ungdommens Forlag, 1971, med en meget lilletypografi. Men i omfang og handlingsforløb ligger den tæt op ad foreliggende udgave. Alfred Johnsens bearbejdelse her er en smule mere enkel og frisk. Haves ikke Huck Finn fra Ungdommens Forlag kandenne bog købes som enfornyelse af titlen. Svend Otto S.' omslag fra 1. udgaven er anvendt her igen. Det er i stærke farver, spændingsfyldt og absolut iøjnefaldende for børn, men ikke på sammekunstneriske niveau som illustratorens produktion fra de seneste år.