Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hubert i vikarkaos


Beskrivelse


Hubert og Thomas synes de har tid til at bade og springe i søen inden skolestart. Nøgne for badebukserne er hjemme. Tøjet bliver hugget, og så går alt bare skævt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Helle Andersen

2007

4. bog i serien om Hubert skrevet især til drenge og piger på 9-10 år (2.-3.kl), der er i fuld gang med at automatisere læsningen. Jon Ranheimsæters komiske for- og bagsideillustrationer med Hubert og Thomas svajende på ryggen af hinanden og iført kvindetøj samt hængende nøgne i en gren appellerer til målgruppen og lover grinagtige episoder. Bogen kan også læses uafhængigt af resten af serien og er en morsom oplæsningsbog for mindre børn. Opgaver på forlagets hjemmeside.

I et lettilgængeligt sprog fortæller Arne Svingen igen en velkomponeret historie om Hubert (og denne gang også Thomas), der går hjemmefra med de bedste intentioner om dagen, men alligevel havner i de mest absurde situationer. Fint hjulpet af humoristiske billeder. På vej til skole kan Thomas og Hubert sagtens nå at bade og springe i søen fra træerne. Nøgne, for badebukserne er jo hjemme. Da en kvindelig vikar også vil bade, må drengene flygte, men deres tøj er væk. De hugger vikarens store kjole, vakler i skole på ryggen af hinanden, fupper skrappe lærer Henry og får deres debut som vikar. Pinligt. Til sidst ender drengenes tøjbunker hos Henry. Og en idrætslærer, der bader kan også få stjålet sit tøj.

Vikar - og skolehistorier er poulære emner. Bogen er lige så velskrevet som seriens øvrige titler.

En særdeles underholdende bog til de lidt øvede læsere. Man skal ikke langt i historien, før man tænker nu-kan-det-ikke-blive-værre eller mere bizart. Men det kan det. Anbefales varmt til børne- og skolebibliotek.