Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Hr. Rodehoved


Beskrivelse


Billedbog. Hr. Rodehoved er sjusket og uordentlig. Han bor i et faldefærdigt hus med en tilgroet have. Da han møder Hr. Ren og Hr. Pæn kommer der styr på det hele, og Hr. Rodehoved kommer i bad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2012

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 30. maj 2012

Billedbøger i miniformat for børn på 5-8 år, der kan lide sjove historier med farverige karakterer. De enkle forsider med historiernes hovedpersoner skal nok vække interesse. Velegnet som hurtige historier til højtlæsning.

Fætterfolket er tilbage. Forlaget Babu genudgiver Roger Hargreaves' farverige fætre fra Fjollerup, og de har deres kusiner med. Det er blevet til en ny billedbogserie i miniformat, Hr. Mand + Lille Frøken. Mens Frøken Sirlig er på ferie får hun besøg af Hr. Skuddermudder, der laver rod i tingene i hendes sirligt ordnede hus. Hr. Rodehoved møder Hr. Pæn & Hr. Ren, der ordner hans vildt voksende have og reparerer hans faldefærdige hus, hvorefter de putter den sjuskede Hr. Rodehoved i bad. Sjove historier med personificerede begreber i hovedrollerne. Meget karikeret og let tilgængelige pointer med enkle naive illustrationer i klare farver og med en tyk konturstreg. Jeg er selv vokset op med Fætterfolket, så det er et nostalgisk gensyn, men spørgsmålet er om serien og figurerne stadig holder? Noget kunne tyde på det.

Serien tæller 80 forskellige titler, fx Hr. Utrolig, Hr. Ingenting og Lille Frøken Fakta.

Fætterfolket er tilbage, og de har deres kusiner med. Enkle, sjove og fjollede historier med farverigt persongalleri.