Bøger / faglitteratur

Hr. Møller : årets gang i A.P. Møller-Mærsk


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2008

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 23. okt. 2008

Bogen henvender sig til aktionærer, nuværende og tidligere ansatte i A.P. Møller Mærsk og i det hele taget alle med interesse for store erhvervsvirksomheder.

Søren Ellemose er en flittig forfatter til bøger om erhvervsvirksomheder, bl.a. om A.P. Møller Mærsk Gruppen, om FL Schmidt og Dansk Supermarked og Herman Salling. I 2007 udkom bogen Esplanaden om årets gang i A.P. Møller-Mærsk i 2007, og nu er han nået til året 2008. Det er de mange jubilæer, som har været i løbet af året 2008, som danner baggrund for beretningen. Mærsk Mc-Kinney Møller fyldte 95 år, Maersk Line har eksisteret i 80 år, Svitzer-koncernen fejrede 175 års jubilæum, APM Terminals 50 år og endelig var det den 5. november et år siden, at Nils Smedegaard Andersen afløste Jess Søderberg som koncernchef. Derudover er der fortællingen om Mærsk Mc-Kinney Møllers familie fra 1670 og frem til i dag. Det er en historie om en familie, hvor grundighed, det lange sigte og forudseenhed er grundbegreber sammen med begrebet "rettidig omhu". Søren Ellemoses viden om familieforetagendet er stor, og han formår at gøre stoffet interessant.

Mængden af litteratur om Mærks McKinney Møller er stor, bare i 2008 er udkommet Mærsk McKinney Møller : et personligt portræt, Hr. Møllers nye mand og Chauffør for hr. Møller, men det er også et et emne, der er stor interesse for.

En interessant og vidende bog om et populært emne og desuden en slags selvstændig opfølgning på Esplanaden, 2007.