Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Hr. Brums fødselsdagsfest


Beskrivelse


Hr. Brum har glemt sin egen fødselsdag, og da vennerne pludselig står uden for døren og tror, at de skal til fødselsdagsfest, må han hurtigt finde på noget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2014

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 18. mar. 2014

Billedbog til hyggelæsning for de 3-5-årige om bjørnen Hr. Brum. Humoristisk tegnet forside af Hr. Brum på ryggen af en gal tyr med sine dyrevenner skræmt på sidelinjen. Bagsidetekst fortæller kort om indhold og viser Hr. Brums små dyrevenner på vej til fødselsdagsfest. Kræver ikke yderligere formidling.

Forfatter og illustrator Daniel Napp har begået 7 andre titler om Hr. Brum og har også skrevet og illustreret et par andre billedbøger. I denne 8. billedbog om Hr. Brum har Hr. Brum glemt sin egen fødselsdag, og da vennerne ringer på døren med forventning om en fødselsdagsfest, er gode råd dyre. Så han får lokket vennerne med hen til den store frugtplantage med lovning om noget ganske særligt. Men han havde jo netop glemt fødselsdagen og havde ikke planlagt noget, så han ender med at finde på som dagen skrider frem. Det kommer der en vild og meget anderledes fødselsdagsfest ud af. Humoristisk og letlæselig historie, der suppleres fint af de hyggelige og sjove illustrationer.

Fortsætter fint stilen fra de forrige bøger om Hr. Brum og i forhold til humoren og stregen, kunne der godt være lidt, der minder om billedbøgerne om Mor Muh og krage og Peddersen og Findus, dog uden den helt samme finurlighed og detaljeringsgrad.

Sød og sjov billedbogsserie til de ca. 3-5-årige til godnatlæsning.